Motorik : kan man stimulere sit barns motorik for meget – eller for lidt?

Der er stort fokus på børns motorik og udvikling i institutioner, skoler og i samfundet i det hele taget – kan vi blive for ivrige?

Noget af det første, der er fokus på, når et lille barn kommer til verden er, om hans/hendes bevægelser er relevante og alderssvarende – der er fokus på barnets motorik. Det er et tegn på trivsel lige fra start. Efter en tid, når “sådan en som jeg” kommer på besøg, er motorikken stadig et område, der observeres på.

Jeg taler meget med forældre om motorisk udvikling helt fra fødslen. Selvom motorikken udvikler sig hele tiden,  så skal den også have de bedste forudsætninger for det. Det er rigtig mange forældre meget opmærksomme på. Barnet skal ligge på ryggen når det sover, ligge skiftevis med ansigtet den ene og den anden vej, bæres så den ene side ikke stimuleres mere end den anden, ligge på maven i de vågne timer osv. osv.

Det er sjældent, at jeg støder på forældre, der ikke er informerede på den ene eller anden vis om disse “greb” i forbindelse med, at støtte barnets motoriske udvikling.

Hvornår ved man, at man som forældre stimulerer nok?

Det bliver jeg forholdsvis ofte spurgt om. Min første tanke er næsten altid, at når forældre stiller sig selv/mig netop dette spørgsmål, så har de allerede så meget fokus på det, at de højst sandsynligt stimulerer deres barn i nødvendigt omfang.

Men man kan også blive i tvivl som forældre, hvis man oplever, at et andet barn  på samme alder overhaler ens barn i udvikling. Eller man kan blive usikker, hvis andre voksne italesætter en undren i forhold til barnets udvikling. Begge dele kan være meget ubehageligt som forældre – men måske alligevel værd at tage med i ens samlede billede af barnet. For vi forældre kan både have tendens til, at undervurdere men også overvurdere vore børns kundskaber.

Hvad skal et barn egentlig kunne i alderen 0-1 år, når det kommer til motorik?

Jeg vil i det følgende til dels tage udgangspunkt i sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn 0-1 år.

Børn under et år bevæger sig spontant – det styrker barnets motoriske udvikling.

  1. Lad barnet ligge så meget som muligt på maven – vågen.
  2. Hjælp dit barn til at bevæge sig på mange forskellige måder i løbet af en dag -lad barnet øve sig i at række efter ting, rulle mm.
  3. Lad barnet bevæge sig så frit som muligt, undgå skråstol og gåstol samt hoppegynge i særlig stort omfang.

    Det lyder jo easy-peasy – men er måske nemmere sagt end gjort?

    Hvis man flere gange dagligt sørger for, at barnet får mulighed for følgende – så er man rigtig godt på vej:

1 De første måneder : masser af kropskontakt og god tid til amning/flaske/bleskift mm.

2 Helt fra fødslen : lade barnet ligge på maven MANGE gange i løbet af dagen, når han/hun er vågen. Det kan være en del af “rutinen” ved bleskift, på mors eller fars brystkasse, henover knæene osv.

3 Det lidt større barn (ca. 4 mdr.) : lege tumlelege – trillelege, hop og sving hvor man holder rundt om kroppen på barnet – hold aldrig helt ude i hånd- eller fodled, da det lille barn er meget “blødt” i ledene.

4 Uanset alder : dans, bevæg jer til rytme rundt i rummet – vis glæde ved bevægelse.

5 Lad barnet forsøge at rejse sig ved møbler (ca. 8 mdr.)

9 Hoppe på skødet

10 Gå med støtte

11 Giv mulighed for at “køle ned” : sæt evt. rolig musik på, dans tæt, giv babymassage, hold tæt, svøb barnet og lad kroppen mærke denne forskel på aktivitet og ro.

Brug hjemmet, når I stimulerer barnets motorik

Der er ingen grund til, at gå ud og investere i dyre legeredskaber til det lille barns motoriske udvikling. Barnet kan sagtens øve sig i at kravle/krybe over sofapuder og madrasser og henover dine ben, mens du sidder ned på gulvet sammen med dit barn.

Der er masser af rigtig gode eksempler på fysisk aktivitet for aldersgruppen på http://www.sst.dk

Hvis man kan sætte hak ved at gøre ovenstående på daglig basis, gør man givetvis præcist det bedste for at stimulere barnets motoriske udvikling.

Alligevel kan man blive i tvivl – det er bare det tunge lod vi har som forældre – så kan man spørge andre til råds : pædagoger, sundhedsplejersker, læger m.fl. der er uddannede i at spotte når udviklingen ikke er alderssvarende. Det er altid vigtigt, at en bekymring ikke vokser sig for stor.

Hvis du har behov for, at få en snak om  og vurdering af dit barns udvikling så hold dig ikke tilbage for at bede om sparring.

Hav en dejlig dag

 

Louise

 

 

 

 

 

Søskende : Når tre bliver til fire – hvad kan man egentlig forvente som forældre?

For hvis skyld vælger vi egentlig, at vores børn skal have søskende?

Overskriften på dette blogindlæg skurer egentlig lidt i mine ører, alligevel ændrer jeg den ikke! Tidligere idag var jeg ude hos en mor, der for godt en måned siden var blevet mor – for anden gang. Pludselig var der ikke blot ét barn i huset, der var et par søskende!

Det var ikke amningen, søvnen eller babys trivsel der fyldte mest i familien, men det at gå fra at være tre personer til fire. Det var ikke nemt. Det havde vi en lang snak om. De gjorde det godt de forældre. Alt var som det skulle være : en blanding af kaos og kosmos, shit og Chanel.

Og så rundede vi netop “temaet” : hvad kan man egentlig forvente som forældre, når tre bliver til fire? I store træk kan man forvente flg.:

  1. Man kan forvente, at Verden som den var for evigt er forandret. Bedst som man synes, at man da egentlig var begyndt at have ret godt styr på det der med at være forældre og have et barn, ja så bliver alting anderledes.
  2. Man kan forvente, at rytmerne brydes, aftenerne bliver længere, nætterne kortere og morgenerne mere kaotiske. Var man begyndt at få mange timers sammenhængnede søvn, så kan man for en periode godt vinke farvel til den gode.
  3. Man kan forvente, at de ambivalente følelser tårner sig op. “Den store”, der før var den lille, kan blive frygtelig irriterende og “den lille” som jo kun er lille, kan give én dårlig samvittighed overfor “den store”.
  4. Man kan forvente, at planlægning er den største udfordring i hverdagen. Ønsket om at kunne forudsige hvad tid man kommer ud ad døren og møder op et givent sted, kan lynhurtigt ende med at frustrere og blive kilden til diskussioner mellem de voksne.
  5. Man kan forvente, at ens billede af “den store” søskende ændrer sig kolossalt og man kan forvente, at den store ikke finder sig i, at være stor på kommando.
  6. Man kan forvente, at det føles forunderligt, at den kærlighed man havde til den førstfødte pludselig kan fordobles OG blive delbar på én gang, selvom man troede, at man ikke kunne elske højere, end man hidtil havde gjort.
  7. Og så kan man forvente, at den førstefødte ikke klapper begejstret i sine små buttede hænder den første tid med baby i huset – og man må erkende, at når alt kommer til alt, så er det suverænt en voksen-beslutning, at få barn nr. 2, 3, 4 m.fl. og at det ofte tager tid, før man kan høste de positive frugter af søskende-skabet.

Netop derfor skurer overskriften “Når tre bliver til fire – hvad kan man egentlig forvente som forældre” også i mine ører, for vi forældre kan være meget optagede af, hvordan det for os opleves, at føje endnu et barn til familien – at skabe en søskende-flok. Vi kan forestille os både det sure med det søde – og det er fornuftigt, men vi må ikke forvente, at storebror eller søster “samarbejder”. “Det store” barn er nemlig anderledes stillet. Ofte er barnet blot 2-3 år, når lillebror eller søster kommer til Verden og i den alder er det simpelthen umuligt, at forvente sig særligt meget af noget som helst andet end nu’et og få timer frem. Ud fra “den stores” alder, kan vi som forældre gøre os forskellige tanker. Det er vigtigt, at vi tager udgangspunkt i netop dette barn og hans/hendes alder og udvikling. Vi kan som forældre således blot forsøge, at forberede “den store” på babys ankomst, men vi må ikke forvente os for meget – for tidligt.

Har du/I brug for en snak med mig om dette emne eller andre der omhandler livet med børn, så ring eller skriv.

Kærlig hilsen

Louise

 

 

 

Boost din babys søvn

 Små børn sover vel når de er trætte- ik’?

Jeg er nogle gange blevet spurgt i forbindelse med, at jeg sammen med zoneterapeut Anna Ørtved, har afholdt workshoppen “Boost din babys søvn”, om det egentlig overhovedet giver mening, at forsøge at påvirke det mindre barns søvn i en positiv retning. Kritikken er gået på, at børn vel sover når de er trætte og at vi forældre så blot må indrette os i forhold til dette.

Jeg forstår til dels pointen. Og så alligevel ikke. Igennem de år jeg har arbejdet dels som børnesygeplejerske og sidenhen som sundhedsplejerske, har jeg mødt virkelig mange forældre, der beskriver søvnmønstre og putnings-seancer som noget af det mest udfordrende de oplever, ved at være forældre. Det er både forældre til helt små børn, men også forældre til teenagere. Ja og jeg har jo også mødt børnene – både de “kære små”, men også de “trætte store” 😉 For dem var mangel på søvn eller rod i søvnmønsteret i aller højeste grad værd at bruge lidt energi på.

Virker de gode råd så?

Det må jo komme an på en prøve. Jeg siger ofte til forældre, at når de er lige dér, hvor de enten opsøger hjælp, sætter sig ned og kigger hinanden dybt i øjnene og måske faktisk føler, at “nu er det f…nok”, så er det lige der, de er aller mest motiverede for, at gøre en indsats og ændre på tingenes tilstand og det mærker barnet, hvad enten han er 5 mdr. eller 15 år.

Godnat og sov godt, kanin-tricket, samsovning eller noget 4.?

Jeg vil ikke gøre mig til dommer over andres måde, at løse udfordringer på. De aller fleste forældre kender eller kan finde løsningen frem på et givent problem. Nogle gange kræver det sparring med andre, men det der føles rigtigt helt inde i hjertekuglen, det kan andre ikke finde frem. Ofte bliver børns søvn ophøjet til et ideologisk tema, der “skiller fårene for bukkene”. Måden hvorpå vi som forældre putter vores børn, sover sammen, vækker dem igen, rummer deres “natte-fester” osv. har jeg erfaret kan opleves som en følelse af succes og medlemsskab af “de gode forældres klub” eller det modsatte. Lad os lige aflive den tese én gang for alle.

Det der virker for den ene familie virker ikke nødvendigvis for den anden

Nogle familier lever et liv, hvor “rod” i søvnen ikke vælter læsset. Andre familier er anderledes stillet og det er der råd for.

Jeg glæder mig til næste workshop i samarbejde med Anna fra www.kiddiezonen.dk. Anna og jeg kommer med viden om søvn, putning og meget mere, der frit kan afbenyttes, når søvn er i fokus i børnefamilien. Der vil være både tips og trick og Anna vil komme med en introduktion til “hands-on” zoneterapi, der med fordel kan afprøves på dagen og fremover derhjemme.

Billetter kan købes på www.billetto.dk – arrangementet afholdes d. 6. april 2017.

 

Hav en dejlig dag

Louise

 

Hvad skal det nu til for?

 

Jeg er sundhedsplejerske – ikke blogger – alligevel blogger jeg?

Der er flere, der har foreslået mig, at lave en blog. Jeg er jo glad for at formidle – også på skrift, så det er jo egentlig meget oplagt. Jeg har bare været meget lang tid om at tage mig sammen. Efter lange overvejelser og med stor hjælp fra min SEO/”SO-ME”-master Anne Billing, har jeg nu taget springet.

Hvis du ikke kender til mig, så kommer der en lille præsentation her:  (hvis du er heeelt med på hvem giraffen er, så spring det lystigt over).

Jeg hedder Louise Munk-Poulsen. Jeg er i skrivende stund 42 år. Jeg er uddannet sygeplejerske og sidenhen sundhedsplejerske. Jeg har arbejdet som “almindelig” sundhedsplejerske i kommunalt regi, men valgte for et par år siden, at slå mig ned som privat sundhedsplejerske med mit firma www.dinsundhedspleje.dk . Jeg havde lyst til, at “udøve” sundhedspleje på en mere utraditionel vis, med større fleksibilitet og uden uret tikkende i baggrunden. Mit ønske var, at koncentrere mig om kerneopgaven : at vejlede, hjælpe og støtte forældre til børn mellem 0-16 år helt på deres præmisser – selvfølgelig indenfor mine faglige grænser.

Jeg rykker ud, når forældrene ringer eller skriver indenfor kort tid – det giver rigtig meget mening, for når man har valgt at bede om hjælp og vejledning, så nytter det ikke noget, at der går flere dage inden hjælpen dukker op. Nå ja og så laver jeg forskellige oplæg og foredrag i daginstitutioner, på eget initiativ og i samarbejde med bla. det bæredygtige børnetøjs-koncept “Vigga.us”.

Min egen familie består af min mand, vores fire børn, mig selv, hunde, kaniner og minsandten en kat og en hest!

Hvad er egentlig meningen?

Min tanke er, at jeg vil skrive indlæg, der har relevans for forældre til børn mellem 0 – 16 år. Den aldersgruppe som jeg som sundhedsplejerske er uddannet i og har erfaring i at arbejde med. Mine indlæg vil komme dumpende, når det giver mening. Jeg forestiller mig, at jeg i perioder vil have en masse på hjertet og i andre perioder lidt mere ro på.

Der er mulighed for, at I kommer med kommentarer og jeg vil også meget gerne have jeres input til interessante emner. Vi kommer helt sikkert ikke uden om søvn, mad til småbørn, putning, søskenderelationer, forebyggelse af infektioner, når to bliver til tre og institutionsstart – ja og meget meget mere.

Jeg håber meget, at du vil læse med og vende tilbage igen og igen.

Kærlig hilsen

Louise