Motorik : kan man stimulere sit barns motorik for meget – eller for lidt?

Der er stort fokus på børns motorik og udvikling i institutioner, skoler og i samfundet i det hele taget – kan vi blive for ivrige?

Noget af det første, der er fokus på, når et lille barn kommer til verden er, om hans/hendes bevægelser er relevante og alderssvarende – der er fokus på barnets motorik. Det er et tegn på trivsel lige fra start. Efter en tid, når “sådan en som jeg” kommer på besøg, er motorikken stadig et område, der observeres på.

Jeg taler meget med forældre om motorisk udvikling helt fra fødslen. Selvom motorikken udvikler sig hele tiden,  så skal den også have de bedste forudsætninger for det. Det er rigtig mange forældre meget opmærksomme på. Barnet skal ligge på ryggen når det sover, ligge skiftevis med ansigtet den ene og den anden vej, bæres så den ene side ikke stimuleres mere end den anden, ligge på maven i de vågne timer osv. osv.

Det er sjældent, at jeg støder på forældre, der ikke er informerede på den ene eller anden vis om disse “greb” i forbindelse med, at støtte barnets motoriske udvikling.

Hvornår ved man, at man som forældre stimulerer nok?

Det bliver jeg forholdsvis ofte spurgt om. Min første tanke er næsten altid, at når forældre stiller sig selv/mig netop dette spørgsmål, så har de allerede så meget fokus på det, at de højst sandsynligt stimulerer deres barn i nødvendigt omfang.

Men man kan også blive i tvivl som forældre, hvis man oplever, at et andet barn  på samme alder overhaler ens barn i udvikling. Eller man kan blive usikker, hvis andre voksne italesætter en undren i forhold til barnets udvikling. Begge dele kan være meget ubehageligt som forældre – men måske alligevel værd at tage med i ens samlede billede af barnet. For vi forældre kan både have tendens til, at undervurdere men også overvurdere vore børns kundskaber.

Hvad skal et barn egentlig kunne i alderen 0-1 år, når det kommer til motorik?

Jeg vil i det følgende til dels tage udgangspunkt i sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn 0-1 år.

Børn under et år bevæger sig spontant – det styrker barnets motoriske udvikling.

  1. Lad barnet ligge så meget som muligt på maven – vågen.
  2. Hjælp dit barn til at bevæge sig på mange forskellige måder i løbet af en dag -lad barnet øve sig i at række efter ting, rulle mm.
  3. Lad barnet bevæge sig så frit som muligt, undgå skråstol og gåstol samt hoppegynge i særlig stort omfang.

    Det lyder jo easy-peasy – men er måske nemmere sagt end gjort?

    Hvis man flere gange dagligt sørger for, at barnet får mulighed for følgende – så er man rigtig godt på vej:

1 De første måneder : masser af kropskontakt og god tid til amning/flaske/bleskift mm.

2 Helt fra fødslen : lade barnet ligge på maven MANGE gange i løbet af dagen, når han/hun er vågen. Det kan være en del af “rutinen” ved bleskift, på mors eller fars brystkasse, henover knæene osv.

3 Det lidt større barn (ca. 4 mdr.) : lege tumlelege – trillelege, hop og sving hvor man holder rundt om kroppen på barnet – hold aldrig helt ude i hånd- eller fodled, da det lille barn er meget “blødt” i ledene.

4 Uanset alder : dans, bevæg jer til rytme rundt i rummet – vis glæde ved bevægelse.

5 Lad barnet forsøge at rejse sig ved møbler (ca. 8 mdr.)

9 Hoppe på skødet

10 Gå med støtte

11 Giv mulighed for at “køle ned” : sæt evt. rolig musik på, dans tæt, giv babymassage, hold tæt, svøb barnet og lad kroppen mærke denne forskel på aktivitet og ro.

Brug hjemmet, når I stimulerer barnets motorik

Der er ingen grund til, at gå ud og investere i dyre legeredskaber til det lille barns motoriske udvikling. Barnet kan sagtens øve sig i at kravle/krybe over sofapuder og madrasser og henover dine ben, mens du sidder ned på gulvet sammen med dit barn.

Der er masser af rigtig gode eksempler på fysisk aktivitet for aldersgruppen på http://www.sst.dk

Hvis man kan sætte hak ved at gøre ovenstående på daglig basis, gør man givetvis præcist det bedste for at stimulere barnets motoriske udvikling.

Alligevel kan man blive i tvivl – det er bare det tunge lod vi har som forældre – så kan man spørge andre til råds : pædagoger, sundhedsplejersker, læger m.fl. der er uddannede i at spotte når udviklingen ikke er alderssvarende. Det er altid vigtigt, at en bekymring ikke vokser sig for stor.

Hvis du har behov for, at få en snak om  og vurdering af dit barns udvikling så hold dig ikke tilbage for at bede om sparring.

Hav en dejlig dag

 

Louise