Søskende : Når tre bliver til fire – hvad kan man egentlig forvente som forældre?

For hvis skyld vælger vi egentlig, at vores børn skal have søskende?

Overskriften på dette blogindlæg skurer egentlig lidt i mine ører, alligevel ændrer jeg den ikke! Tidligere idag var jeg ude hos en mor, der for godt en måned siden var blevet mor – for anden gang. Pludselig var der ikke blot ét barn i huset, der var et par søskende!

Det var ikke amningen, søvnen eller babys trivsel der fyldte mest i familien, men det at gå fra at være tre personer til fire. Det var ikke nemt. Det havde vi en lang snak om. De gjorde det godt de forældre. Alt var som det skulle være : en blanding af kaos og kosmos, shit og Chanel.

Og så rundede vi netop “temaet” : hvad kan man egentlig forvente som forældre, når tre bliver til fire? I store træk kan man forvente flg.:

  1. Man kan forvente, at Verden som den var for evigt er forandret. Bedst som man synes, at man da egentlig var begyndt at have ret godt styr på det der med at være forældre og have et barn, ja så bliver alting anderledes.
  2. Man kan forvente, at rytmerne brydes, aftenerne bliver længere, nætterne kortere og morgenerne mere kaotiske. Var man begyndt at få mange timers sammenhængnede søvn, så kan man for en periode godt vinke farvel til den gode.
  3. Man kan forvente, at de ambivalente følelser tårner sig op. “Den store”, der før var den lille, kan blive frygtelig irriterende og “den lille” som jo kun er lille, kan give én dårlig samvittighed overfor “den store”.
  4. Man kan forvente, at planlægning er den største udfordring i hverdagen. Ønsket om at kunne forudsige hvad tid man kommer ud ad døren og møder op et givent sted, kan lynhurtigt ende med at frustrere og blive kilden til diskussioner mellem de voksne.
  5. Man kan forvente, at ens billede af “den store” søskende ændrer sig kolossalt og man kan forvente, at den store ikke finder sig i, at være stor på kommando.
  6. Man kan forvente, at det føles forunderligt, at den kærlighed man havde til den førstfødte pludselig kan fordobles OG blive delbar på én gang, selvom man troede, at man ikke kunne elske højere, end man hidtil havde gjort.
  7. Og så kan man forvente, at den førstefødte ikke klapper begejstret i sine små buttede hænder den første tid med baby i huset – og man må erkende, at når alt kommer til alt, så er det suverænt en voksen-beslutning, at få barn nr. 2, 3, 4 m.fl. og at det ofte tager tid, før man kan høste de positive frugter af søskende-skabet.

Netop derfor skurer overskriften “Når tre bliver til fire – hvad kan man egentlig forvente som forældre” også i mine ører, for vi forældre kan være meget optagede af, hvordan det for os opleves, at føje endnu et barn til familien – at skabe en søskende-flok. Vi kan forestille os både det sure med det søde – og det er fornuftigt, men vi må ikke forvente, at storebror eller søster “samarbejder”. “Det store” barn er nemlig anderledes stillet. Ofte er barnet blot 2-3 år, når lillebror eller søster kommer til Verden og i den alder er det simpelthen umuligt, at forvente sig særligt meget af noget som helst andet end nu’et og få timer frem. Ud fra “den stores” alder, kan vi som forældre gøre os forskellige tanker. Det er vigtigt, at vi tager udgangspunkt i netop dette barn og hans/hendes alder og udvikling. Vi kan som forældre således blot forsøge, at forberede “den store” på babys ankomst, men vi må ikke forvente os for meget – for tidligt.

Har du/I brug for en snak med mig om dette emne eller andre der omhandler livet med børn, så ring eller skriv.

Kærlig hilsen

Louise

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *